Min skoletid på Frederiksborg Statsskole i Hillerød

Billeder fra skolen nederst

Jeg startede som elev på Frederiksborg Statsskole i august 1954, 12 år gammel, og gik der til jeg fik min realeksamen derfra i 1959, hvor jeg var blandt de sidste som fik deres eksamen fra de gamle bygninger på Sdr. Banevej 4, inden skolen flyttede til de nye bygninger på Carlsbergvej ved Teglgårdssøen. Dette er en erindringsrejse gennem de sidste fem år af den gamle skoles tid i de gamle bygninger på Søndre Banevej.
For at blive optaget på Statsskolen skulle man bestå en prøve, som blev afholdt et par måneder før skoleåret startede, og bestod af en skriftlig og en mundlig del. Sidstnævnte blev jeg snydt for, da mine opnåede resultater i den skriftlige del kvalificerede mig til at blive optaget på skolen.
Min entré i de gamle bygninger var en lidt overvældende oplevelse. Jeg kom fra trygge rammer i mit hjemsogn Jørlunde, hvor alle kendte alle, til en verden hvor jeg ingen kendte, eller rettere, næsten ingen, for der var faktisk et par elever i forvejen fra Jørlunde, men de var meget ældre end jeg. Der var ikke tvlvl om at der var forbundet en vis prestige hjemme i sognet m.h.t. at komme på Frederiksborg Statsskole, så det var med en vis andagtsfølelse jeg mødte op en varm augustdag i 1954. Snart blev det hverdag og langsomt men sikkert akklimatiserede jeg mig i det ny miljø.

Lærerkollegiet var et kapitel for sig. De kaldtes lektorer, adjunkter og timelærere, et hierarki man lige skulle lære at kende. Som toppen af kransekagen befandt sig rektor. Da jeg var til optagelsesprøve var det H. M. Jensen som beklædte denne post, ved min skolegangs begyndelse var det Hans W. Larsen som havde afløst ham på posten. ”Hans Welærværdighed Larsen” havde afløst ”Hans Majestæt Jensen”, man lærte også hurtigt skolens slang.
Hans W. Larsen var født i Horsens i 1908 og kom fra en stilling som lektor ved Th. Langs Skoler i Silkeborg. Han underviste i bl. a. engelsk ved siden af sine administrative opgaver. Når karakterbøgerne skulle uddeles kom rektor selv med dem ind i det klasseværelse som p.t. lagde lokale til undervisningen i ens klasse. Én efter én blev eleverne kaldt frem og fik en bemærkning fra rektor med på vejen om hvad han mente om det opnåede resultat.
Som inspektor fungerede lektor Einar Gjerløff, en striks ældre herre som også som gårdvagt, passede på at ingen, uden tilladelse, forlod skolens område uretmæssigt i frikvartererne. Han var ofte posteret ved porten ind til skolegården, i jagten på en elev som havde formastet sig til at frekventere den overfor beliggende bagerforretning, for at købe studenterbrød, som kunne erhverves for 15 øre stykket.
På gangene, indendørs, var lektor Poul Bygum Nielsen gangvagt, og havde til opgave at få alle sendt ned i gården for at få en mundfuld frisk luft i frikvartererne. Intet var overladt til tilfældigheder på skolen, det var tydeligt for enhver. Med de trange lokaleforhold der var tale om, og med flere cigarrygende lærere, var det også en klog disposition.

Som noget helt nyt for mig, sad man i første mellem en dreng og en pige sammen ved hvert bord, det gav nok en mere naturlig opfattelse af kønnenes forskelligheder, og også det faktum at pigerne satte en dæmper på drengenes mest vilde opførsel indgik måske i skolens strategi i den henseende. Det var dog kun i første mellem man var placeret sådan, siden var der fri placering.

Lærerne var dygtige, og mange havde desuden mange års ansættelse bag sig på skolen, flere i en hel menneskealder.
Jeg vil især fremhæve lektor Peter Grove, som kom til skolen i 1920 og underviste der i 40 år indtil 1960. Han gik meget op i den nye skoles udformning, og vi blev taget med ud til byggepladsen ved Teglgårdssøen, hvor vi fik forklaret planerne af ham og så skulle lave en stregskitse over ”maskinernes hærgen” som han udtrykte det.
Som underviser havde jeg Peter Grove, ud over tegning, også i tysk. Peter Grove formåede, med sin fremragende pædagogik, at få mig interesseret i tysk, i en grad så jeg i dag, 50 år efter, endnu kan afsynge flere sekvenser af hans læreremser, som fik den af mange frygtede tyske grammatik til at virke endog forståelig.
I tyskundervisningen indgik en række spørgsmål, som eleverne efter et sindrigt, af Peter Grove udtænkt, system, skulle besvare. Når man fik et spørgsmål, som man ikke besvarede helt rigtigt, fik næste elev spørgsmålet, og kunne vedkommende svare rigtigt, byttede man pladser. Kom man på første plads blev man indlemmet i Peter Groves hemmelige klan til den tyske grammatiks bevarelse, og måtte titulere den gamle lektor med du og Onkel Peter.
Der var ingen, med garanti, som faldt i søvn i de timer.
Peter Grove havde også andre interesser end tysk og tegning. Han var ægyptolog, og har skrevet flere værker om pyramiderne. Han havde også aflagt eksamen i hebraisk.
Peter Grove var en af skolens ældste lærere, og var et levende bevis på at alder kun er at regne som et tal på dåbsattesten. Hans medleven i, og hans interesse for det samfund som omgærdede ham, indikerede for os elever at han var absolut ung af sind. At Peter Grove havde en fortid som politifuldmægtig, og var uden embedseksamen, er så en anden sag, han var i alle måder en særegen person, som favnede vidt.
En anden lærerkraft som havde været med i næsten lige så lang tid var Nanna Gandil, som kom til skolen i 1922. Hun underviste pigerne i gymnastik, og hun stod bag den tradition som mange gamle elever fra Statsskolen vil huske, Les Lanciers. Dansen blev indlært i en grad, så mange gamle elever sikkert stadig vil kunne gå ind og deltage i denne dans den dag i dag. Fru Gandil skænkede sin samling af folkedragter til skolen. Skolens folkedansere har under ledelse af fru Gandil´s yngre kollega Lotte Sahl Nielsen turneret både i ind og udland, og har bidraget til at gøre skolen anerkendt. Der danses stadig Les Lanciers på skolen.
Som dansklærer havde jeg Vagn Andersen, hvis navn blandt eleverne var Moses. Dansk har altid været et af mine yndlingsfag, så det var gode timer.
Som matematiklærer og også fysiklærer havde vi en ung adjunkt, Jørgen Bruhn, som boede i København, og udholdt os indtil 3. mellem, hvor Ole Bostrup tog over i matematik og Eva Rindal i fysik. Ole Bostrup tjenstgjorde samtidig med sin lærergerning på skolen, også på Civilforsvarskasernen som lå 200 meter fra skolen, i det tidligere sygehus, og han gik ofte i uniform. Ole Bostrup var en lidt tør, men overordentlig kompetent matematiklærer. Han blev i 1967 rektor på Nakskov Gymnasium, og var da med sine 33 år en af Danmarks yngste rektorer. Senere varetog han rektorembedet på Espergærde Amtsgymnasium.
Min religionslærer på statsskolen var Henning Bregnsbo, som jeg husker, men ikke husker særlig klart, bortset fra at han besad et iltert temperament, som visse af klassens elever ofte udfordrede.
I kælderetagen i fløjen mod Søndre Banevej lå sløjdsalen, her underviste lektor Asger Poulsen os i træets muligheder. Brædder og andet nødvendigt for faget leveredes af Ramløse Savværk, og kom ind i sløjdlokalet gennem en vindue ud mod gaden. På tømmerblyanterne som anvendtes i undervisningen var firmaets navn indpræget. Viggo Petersen, som senere underviste i mange år på statsskolen, og var organist i Gørløse Kirke, gik i min klasse og var søn af en af savværkets ansatte.
Statsskolen havde ingen egne, udendørs idrætsfaciliteter, så vi benyttede FIF´s baner ved Godthåbsvej. Turen derned og tilbage foregik i skiftevis gang og løb, ad Søndre Banevej, Milnersvej og Godthåbsvej til Sportsvej, medens lektor Poul Bygum Nielsen cyklede ved siden af kolonnen. Gymnastikundervisningen foregik i den store gymnastiksal, hvor der over indgangen var den latinske sentens: SANA MENS IN CORPORE SANO – en sund sjæl i et sundt legeme.

I min tid på skolen var der store pladsproblemer. Det var jo i årene umiddelbart før flytningen, og man skulle blot have det til at fungere i den sidste tid. Vi endte til sidst med at vort klasselokale var at finde i fløjen ud mod Søndre Banevej, med eneste adgang gennem et foranliggende klasselokale. Vinduerne vendte mod nord, og overfor tog de høje træer omkring præstegårdshaven den sidste rest af sollys. Derfor benyttede vi flere gange muligheden, i Lotte Sahl Nielsen´s engelsktimer, for at forlægge undervisningen i sommerens hede til græsplænen mellem gymnastiksalen og Bag Haver. Lotte Sahl Nielsen var den unge, inspirerende lærerinde, som forstod at fastholde sine elevers lyst til at lære.
Som engelsklærer havde jeg, foruden Lotte Sahl Nielsen, også Grethe Bondesen, som jeg, foruden sin sproglige entusiasme, også mindes for sit livssyn, som bar præg af hendes kirkelige livsværdier.

I 1955, den 29 marts, fejredes skolens 325 års dag. Det foregik i gymnastiksalen, hvor kongelig skuespiller Poul Reumert læste op. Midt under oplæsningen gik Nordstens dampfløjte i gang, det var frokostpause på maskinfabrikken, og ret imponerende så det ud, da Danmarks største skuespilkraft, uden varsel, stoppede midt i en sætning, fastholdt monoklen i øjet, og stiv som en saltstøtte afventede fløjtens ophør. Da stilheden indfandt sig på ny, genoptog herr Reumert sin oplæsning, tilsyneladende ganske upåvirket af situationen.

Skolen startede som Frederiksborg lærde Skole, formentlig er den bygget i 1631 på det nuværende Søndre Banevej. Den gamle skolebygning brændte, og en ny skolebygning opførtes i 1834, det er den bygning som stadig ligger ud mod Søndre Banevej. På den anden side af skolegården lå gymnastiksale og naturfagslokaler, og inderst i skolegården lå en fløj med klasseværelser og med en aula øverst. Denne bygning blev opført så sent som i 1920. Alt plads var udnyttet til sidste millimeter.
Skolens fundats er altså dateret 29 marts 1630. I opgangen til aulaen hang på væggen en sandstenstavle, med initialerne for Christian IV´s valgsprog, RFP (REGNA FIRMAT PIETAS, Fromhed styrker rigerne), som af nogle gennem tiderne er udlagt som den evige sandhed, at riget fattes penge. Under dette valgsprog står der imidlertid 1631. Denne tavle flyttede med til det ny gymnasium.
Slottet var en del af skolens historie, og som en fast tradition holdt vi juleafslutning i Frederiksborg Slotskirke, hvor der holdtes en kort julegudstjeneste. Frederiksborg Slot er stadig lige interessant at gæste 50 år senere, og da man udgravede fundamentet af Christian IV´s slot Sparepenge fik jeg taget en del billeder af de fremdragne ruinrester inden de igen blev tildækkede for at give plads for det retablerede kaskadeanlæg opg Barokhaven.
Det var dengang i min skoletid muligt at leje en robåd på torvet for billige penge, også efter datidens målestok, og det benyttede vi os af med jævne mellemrum. Så roede vi rundt på Slotssøen, rundt om Dronningeøen, under S-broen og gennem de smalle kanaler rundt om slottet, en helt anderledes og tæt måde at opleve slottet på.

At skolen var meget anderledes end sogneskolen i Jørlunde er uomtvistelig rigtig. Den var imidlertid også en platform i min personlige udvikling, som jeg ikke ville have været foruden. Den bibragte mig meninger og opfattelser som har været mig til stor nytte gennem livet.
Adjunkt Jørgen Bjernum som jeg havde i historie, åbnede min historiske interesse for alvor. En interesse som jeg har bevaret og stadig forsøger at udbygge.
Lektor Gunnar Nygård, som underviste i de naturrelaterede fag, lærte mig at være omhyggelig i mine beskrivelser, når han gentagne gange rettede en beskrivelse af et udstoppet dyr eller fugl.
Adjunkt Betty Jacobsens inspirerende undervisning i geografi er stadig grundlæggende viden for mig når jeg er på rejse. Der lagdes en ballast som har fulgt mig gennem hele livet.

Skolen havde en tradition for lejrskoler, Brændstoft i Rinkenæs ved Flensborg fjord var meget brugt af skolen, desværre opnåede jeg ikke et ophold her, jeg har imidlertid besøgt egnen ofte, da min mors familie stammer derfra, og den gamle kirke i Rinkenæs har lagt rum til mange kirkelige handlinger i familien, min mormor og morfar er bl. a. viet i den gamle kirke.
Hvide Klint ved Frederiksværk var også igennem en del år brugt af skolen, i bekvem cykelafstand kunne man hertil forlægge undervisningen i en uges tid. Der har jeg heller ikke deltaget.
I efteråret 1958 var vi på Den nordiske Lejrskole ved Store Dyrehave, sammen med en norsk klasse fra Horten. Dette ophold var overmåde vellykket, med både erhvervspraktik og udflugter, bl.a. til Danmarks Akvarium. Jeg var på praktikbesøg tre steder, på Skovskolen i Nødebo, på Hillerød Station, og endelig i Frederiksborg Amts Spare og Lånekasse. Sidstnævnte sted blev Sven-Ove Larsen, min klassekammerat, senere bankelev, foruden sit bankerhverv har han i en lang periode været byrådsmedlem og formand for teknisk udvalg i Hillerød kommune.

Summa summarum, Frederiksborg Statsskole var en god skole, som jeg ikke ville have været foruden. Præget af datidens pædagogik og livsværdier, men også en visionær skole, præget af unikke lærerkræfter som formåede at bibringe os elever en forståelse for de mangeartede perspektiver i en verden i stadig udvikling, en udvikling som skolen også blev en del af da den måtte flytte efter 329 år på samme sted. Jeg fulgte ikke med, men var senere elev i de samme bygninger påny, denne gang var det imidlertid Hillerød Handelsskole som havde domicil i de gamle skolebygninger.
Mange af rigets kendte mænd og kvinder er dimittender fra Frederiksborg Statsskole, både personer fra kultur, politik og forretningsverdenen er repræsenterede. Af nutidige politikere er både Klaus Hækkerup(S) Hans Hækkerup(S) Folkebevægelsens Drude Dahlerup og den nuværende finansminister Thor Petersen(V) udsprunget som studenter derfra. Tidligere politiker Pernille Sams(K), som nu er kendt som ejendomsmægler. Som et meget tidligt eksempel på en kendt elev kan peges på salmedigteren Thomas Kingo.
Min egen klasse var meget forskelligartet sammensat. Mange af mine klassekammerater var børn af Hillerøds erhvervsdrivende, og også stadsingeniørens søn var i klassen, der var også børn af de omkringliggende byers erhvervsfolk og et par lærerbørn fra oplandet også. De der kom længst borte fra, kom fra Svestrup ved Ølstykke og fra Tisvildeleje.
Dengang var der ikke mange muligheder for at komme på gymnasiet i Nordsjælland. I dag er der en lang række gymnasier, også i min nuværende hjemby Helsinge. Da min datter skulle i gymnasiet foreslog jeg at hun kom på Frederiksborg Gymnasium, skolens daværende navn, men hun valgte det lokale Helsinge Gymnasium.

I 2009 bliver det 50 år siden jeg forlod Frederiksborg Statsskole, endnu et jubilæum er blevet fejret i 2005, med deltagelse af Dronning Margrethe og Prins Henrik, og denne gang ikke afbrudt af en antiautoritær fabriksfløjtes utidige indblanding i højtideligheden.

Helsinge i april 2007

©Hans Reckweg

Links til sider om Frederiksborg Statsskole
   
Historisk side om Frederiksborg Statsskole Frederiksborg Gymnasium og HF
     
Billeder fra Frederiksborg Statsskole
4. ml a 1957-1958

Datidens klassekvotient = 30

Siddende første række fra venstre: Troels Simonsen, Uggeløse; Bjarne Vyff Larsen, Vejby; Peter Lund Andersen, Hillerød; Bjarne Guldbrand Fogh, Helsinge; Sven-Ove Larsen, Hillerød; Niels Arthur Hansen, Hillerød; Niels Bjørn Hansen, Hillerød; Viggo Martin Petersen, Ramløse.

Siddende anden række: Lise Lotte Rasmussen, Hillerød; Ulla Clausen, Hillerød; Åse Pedersen, Hillerød; Gerd Helen Andersen, Helsinge; Janne Spiegelhauer, Tisvildeleje; Annette Rathje, Hillerød; Elsebeth Jarvis, Slangerup; Nina Hillerup Jørgensen, Hillerød; Karen Hansen, Hillerød; Merethe Rosendahl, Hillerød; Susanne Harder, Hillerød.

Stående bagerste række: Finn Clausen Kjær, Svestrup; Henning Smith, Munkerup; Oluf Alexander Grabowski, Hillerød; Lise Sørensen, Hillerød; Kirsten Pallisgaard Pedersen, Uvelse; Lisbeth Hansen, Hilerød; Grethe Haagensen, Hillerød; Per Leon Jørgensen, Hillerød; Henning Due Hansen, Kregme; Ole Jacobsen, Helsinge. Yderst på højre fløj, matematiklærer Ole Bostrup.

Jeg var syg med fåresyge da klassen blev foreviget, derfor er jeg ikke med på dette klassebillede.

Her er realklassen på Danmarks Akvarium i oktober 1958, sammen med en skoleklasse fra Horten i Norge. Her er jeg med, som nummer tre, siddende på hug forrest, fra højre.

Frederiksborg Statsskoles lærerkollegium ved min skolestart i 1954

Siddende fra venstre: Lotte Sahl Nielsen, Kirsten Røder, Esther Hansen, Lona Noring, Rektor Hans W. Larsen, Inger Myndel, Betty Jacobsen, Eva Rindal, Grete Bondesen.

Stående: Jørgen Bjernum, Bent Vincentsen, Aage Thellefsen, Palle Berg-Sørensen, Chr. M. Neergaard, Jørgen Bruhn, Peter Grove, Asger Poulsen, Nanna Gandil, Poul Bygum Nielsen, Knud Salling, Vagn Andersen, Eigil Nikolajsen, Einar Gjerløff, Bernhard Andersen, Gunnar Nygaard.

Billedet er taget i aulaen foran billedet af Christian IV. Aulaen brugtes bl.a. til morgensang og lå øverst oppe i midterbygningen.

Ud over de her afbildede var der i min tid på skolen også Paul Svendsen, som bl.a. underviste i fransk, Ole Bostrup og Henning Bregnsbo som er omtalt i beretningen og Christian Tortzen, som bl.a. underviste i gymnastik.

 
Således præsenterede Frederiksborg Statsskole sig fra Søndre Banevej i min skoletid. Bygningen forrest i billedet til højre er en at byens ældste, og rummede den gang snedkermester Borella Hansens værksted. Til venstre i billedet anes præstegårdshaven. Bag fotografen er nedkørslen til Torvet.
 
I dag står bygningerne stort set som for 50 år siden. Efter Statsskolens flytning husede bygningerne Hillerød Købmandsskole og Handelsgymnasium, i dag er det Nykredit som har Bygningen mod Søndre Banevej og bagbygningen huser forskellige mindre firmaer.
Billederne herunder er taget den 20. april 2007.
   
Sådan ser min gamle skole ud i dag, exteriøret er let genkendeligt for gamle elever
   
Midterbygningen fra 1920, med aulaen øverst Naturfagsfløjen og den lille gymnastiksal
Det store træ og den store gymnastiksal Den ældste fløj, fra 1834
Den gamle hovedindgang er ændret en del Her var en græsplæne i 50erne
Bagsiden af den store gymnastiksal Bagsiden af midterfløjen fra 1920
Resterne af handelsskolens navneplade SAN MENS IN CORPORE SANO, det gælder stadig
50 år efter det samme billede i sort/hvid ovenfor Hernede var sløjdlokalet beliggende
Præstegårdens træer er nu klippet lidt ned Bageren er lukket, ikke flere studenterbrød
   
Her er den nye Frederiksborg Statsskole, indviet i 1959. Her er hvad den gamle skole manglede, lys og luft omkring bygningerne. Beliggende lige ned til Teglgårdssøen og med skoven lige ved siden af, et rigtig smukt byggeri, men måske, med sine knapt 50 år, allerede forældet, set med nutidige øjne. Tiden løber fantastisk hurtigt.
Billederne herunder er taget den 20. april 2007.
   
Skolen set fra Carlsbergvej Facade mod Teglgårdssøen
Teglgårdssøen ses til højre i billedet Skolens hovedindgang
Dette er skrevet ud fra erindringen, er der faktuelle fejl som du som gammel elev på Frederiksborg Statsskole kan påpege, eller har du kommentarer til denne beretning,
så er du velkommen til at sende mig en mail derom.

Videregivelse er ikke tilladt, jfr. Ophavsretsloven.
Det er imidlertid tilladt at linke direkte til denne side.

 

eXTReMe Tracker
eXTReMe Tracker